FDF sommerlejr 2025 - Jorden rundt på 4 dage
28-06-2025 14:00 til 01-07-2025 19:30
FDF MørkeSommerlejren er 4 dage med store oplevelser og fællesskab for alle FDF’ere, samt forældre og venner, der har lyst til at opleve lejrlivet i FDF. Sommerlejren er både for Numlinge, Puslinge, Tumlinge, Pilte, Væbnere, Seniorvæbnere, Seniorer og familie FDF.
Vi skal flyve rundt i verden og besøge en masse lande. Vi skal synge og lege, lave mad over bål og på tur i det fantastiske område ved Mølkær lejren.
SOMMERLEJR 2025
Hvornår? Lørdag den 28. juni til tirsdag den 1. juli 2025
Lørdag starter lejren kl. 14 med fælles kagebord for alle forældre og søskende. Alle tager kage, boller eller frugt med.
Tirsdag kl. 17 inviteres alle forældre og søskende til fælles grill og lejrbål. Vi laver tilbehør.
I medbringer kød til eget forbrug. Deltagende familier får pølser.
For hvem? Det er for alle FDF’ere i alle aldre og deres familier.
Man må også gerne tage en ven med selvom han/hun ikke er FDF’er.
For at sommerlejren skal fungere er det nødvendigt at forældre/bedsteforældre deltager.
Alt fra fuld deltagelse til en halv dag er hjælpsomt. Man kan hjælpe i køkkenet og/eller ved aktiviteter.
Vi opfordrer derfor til, at I tager en fridag eller måske flekser, så I kan være med halve eller hele dage (særligt vigtigt hvis I sender puslinge og tumlinge på lejr).
Pris: 800 kr. indtil 10.6. Herefter 850kr. Forældre deltager for 400kr.
Puslinge og Tumlinge sover indendørs, alle andre sover som udgangspunkt i telt.
Forældre kan sove på sovesale eller ude i eget telt.