Kredsweekend med skov og TV-programmer
28-03-2025 19:00 til 30-03-2025 12:00
FDF Hedehusene Ledere Seniorvæbnere 1.seniorvæbnere 2.seniorvæbnere Tumlinge 1.tumlinge 2.tumlinge Væbnere 1.væbnere 2.væbnere Familie FDF Puslinge 1.puslinge 2.puslinge Pilte 1.pilte 2.pilte SeniorerSå er det tid til årets kredsweekend.
Fredag d. 28. til søndag d. 30.marts tager hele FDF hedehusene på weekendlejr. Alle er inviteret, fra den mindste Familie FDFer til den største senior, og lederne med.
I dag kører der så mange forskellige programmer i fjernsynet så det er svært at vide hvad man skal se, så på denne weekend kommer vi tæt på nogen af de mest populære programmer, men vi gør det på bedste FDF-vis med leg, sjov og sang.
Så kom og være med til at opleve de forskellige programmer
Vi skal til skoven ved Særløse, kun 25 min. hjemmefra, hvor vi har lejet de to hytter Syvstjernen og Grantoppen, og selvfølgelig skal vi ikke sidde foran TV'et hele tiden. Vi skal ud og opleve skoven med træer, bakker og vandløb.
Vi sover indendørs på madrasser, så husk et lagen. Pakkeliste til "to overnatninger indendørs" finder du her: https://fdf.dk/hedehusene/pakkelister/
Hvis du er væbner, sen. væbner eller senior er der mulighed for at som i shelter. Så skal du bare huske liggeunderlag.
Vi kommer til- og fra lejren med forældrekørsel, lige som vi plejer.
Når du tilmelder dig, skriver du om din familie kan hjælpe med kørsel fredag eller søndag, og hvor mange pladser der er i bilen i alt. Så tæller vi sammen og giver besked til alle der har meldt sig til at køre.
Prisen for weekenden er kr. 160,-
Tilmeldingen lukker søndag d. 23. marts, så skynd dig at blive tilmeldt med det samme.
Du tilmelder dig på Medlem.FDF.dk
Hvis det er første gang dit barn skal med på lejr, så har vi samlet lidt god information her: https://fdf.dk/hedehusene/paa-lejr-for-foerste-gang-2/
Hvis du har spørgsmål skal du bare tage fat i din leder.