FDF Holstebro sommerlejr 2026
22-05-2026 19:00 til 25-05-2026 10:00
Tag med på mini-sommerlejr i pinsen
d. 22.-25. maj 2026
Pga. landslejr til sommer for pilte og opefter afholder vi i år vores kredssommerlejr i pinsen fra 22.-25. maj.
Det foregår i fantastiske efterskolerammer på Hardsyssel Efterskole, hvor vi skal lege, se film i biografen, på løb, lave bålmad og hygge til den store guldmedalje! Og du skal med!
Målrettet de yngste - åben for alle
Sommerlejren er for alle i kredsen, men med et program, der mest er målrettet de yngste FDF’ere, som ikke kan tage med på landslejr. De større FDF’ere, der tager med, kommer selvfølgelig også til at hygge sig - og er meget velkomne!
Vi overnatter indenfor på efterskolen i senge eller på madrasser. Det er muligt at sove hjemme, hvis man ikke er frisk på at overnatte ude. I så fald kan jeres forældre hente jer om aftenen kl. 21 og aflevere igen næste morgen kl. 8.
Det praktiske
Tid: Lejren starter fredag d. 22. maj kl. 19.00 og slutter mandag d. 25. maj kl. 10.00.
Sted: Hardsyssel Efterskole, Hardsysselvej 2, 7600 Struer
Fælles afslutning: Forældre og søskende er velkomne til fælles morgenmad kl. 9, hvis I har lyst til det. Husk at skrive i tilmeldingen, hvis I spiser med til morgenmaden den sidste dag.
Pris: 300 kr.
Tilmeldingsfrist: 27. april.
Pakkeliste:
FDF-skjorte (hvis du har én)
Sovepose eller dyne + pude
Lagen
Tøj til 3 dage: T-shirts, trøjer, bukser, shorts, strømper, undertøj
Kondisko
Indesko
Regntøj og gummistøvler
Jakke
Varm trøje
Badetøj og håndklæde
Nattøj
Toiletsager: Tandbørste og tandpasta, børste/kam, solcreme, shampoo
Drikkedunk
Sygesikringsbevis
Lommelygte
Evt. sovebamse
Evt. medicin (hvis du skal have det)
Der må medbringes slik for max. 20,- kr., da vi ikke har tut på denne lejr
Har du spørgsmål til lejren eller tilmelding?
Helle Have: 50 56 55 80
Gitte Henriksen: 29 90 71 75
Karsten Melgaard: 21 85 17 37
Vi glæder os til at se jer til en fantastisk sommerlejr!
Hilsen lederne