Årsmøde.
06-06-2026 12:00 til 06-06-2026 13:00
Hermed indkaldes til årsmøde i FDF Grindhøj.
Dato: 06. Juni 2026
Kl. 12.00 – 13.00
Sted: Pletten.
OBS: i forlængelse af sommerlejeren.
Årsmødet er der, hvor kredsens medlemmer og forældre kan få indflydelse på kredsens liv og hvor kredsen vælger sin bestyrelse.
Der bliver grillet en pølse med tilbehør, så venligst giv til kende hvormange i kommer.
DAGSORDEN:
1. Valg af dirigent
2. Orientering om bestyrelsens arbejde og kredsens liv
3. Fremlæggelse af regnskab og fremlæggelse af budget
4. Valg til kredsbestyrelsen
5. Valg af suppleanter
6. Valg af revisor samt stedfortræder for denne
7. Eventuelt
På årsmødet har alle kredsens medlemmer stemmeret, og alle kan opstille til kredsbestyrelsen - medlemmer under 15 år skal dog lade sig repræsentere af en af deres forældre. Medlemmer fyldt 15 år, men endnu ikke 18 år kan lade sig repræsentere af en af deres forældre. Hver deltager har én stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Se også FDFs vedtægter § 8: fdf.dk/vedtægter
Ang. valg til bestyrelsen
Jf. vedtægterne skal minimum 4 bestyrelsesmedlemmer og altid et flertal af bestyrelsen være valgt direkte af medlemmerne på et årsmøde. Den ene halvdel vælges i lige år og den anden halvdel vælges i ulige år. Bestyrelsen indstiller at årsmødet i år vælger 2-4 bestyrelsesmedlemmer.
Kredsbestyrelsen består i dag af:
|
Navn: | Valgt | Status |
Formand: | Kresten Katholm | 2025 | Ikke på valg |
Kasserer: | Michael Obsen | 2024 | på valg-ønsker genvalg |
Kredsleder: | Pia Obsen | 2024 | Valgt af lederne |
Rep. for sognet: | Peter Skytte Ribergaard | 2025 | Udtræder af bestyrelsen. Valgt af menigheden |
Bestyrelsesmedlem: | Anne Hesse | 2024 | på valg-ønsker genvalg |
Senior rep. | Julie Obsen | 2025 | Valgt af seniorerne |
Bestyrelsesmedlem: | Ryan Richs | 2025 | Udtræder af bestyrelsen. ny for 1 års periode vælges. |
Bestyrelsesmedlem: | Anne Møller | 2025 | Udtræder af bestyrelsen. ny for 1 års periode vælges. |
Valgt som revisor er:
David Christiansen, Bestyrelsen støtter op om genvalg.
Har du lyst til at høre mere om bestyrelsesarbejdet eller ønsker du at stille op, så kontakt gerne grindhøj@fdf.dk for en snak om hvad det indebærer.
Vel mødt til et godt møde!
Bestyrelsen