Restbetaling FDF Landslejr 2026 | FDF

Restbetaling FDF Landslejr 2026

09-07-2026 09:00 til 17-07-2026 16:00

Kære deltagere på FDF Landslejr 2026

Det er med utrolig stor glæde og stolthed, at vi i bestyrelsen og landslejrudvalget kan overbringe en fantastisk nyhed: Vi har modtaget en række flotte tilskud, som betyder, at deltagerbetalingen til årets landslejr bliver reduceret kraftigt!

En stor tak til vores bidragsydere

Dette er muligt takket være en overvældende opbakning og de midler, vi har fået tildelt. Vi ønsker at rette en helt særlig tak til Sognestøtten i Viby og Aarhus Y's Men's Club Marselisborg for deres generøse støtte.

Derudover har bestyrelsen i FDF Viby J og FDF Tranbjerg valgt at prioritere et større beløb fra egne kasser for at få prisen så langt ned som muligt.

Vi har modtaget og afsat følgende støtte:

  • Sognestøtten i Viby: 25.000 kr.

  • Aarhus Y's Men's Club Marselisborg: 15.000 kr.

  • Tilskud fra bestyrelsen i FDF Viby J: 21.000 kr.

  • Tilskud fra bestyrelsen i FDF Tranbjerg: 20.680 kr.

  • Transporttilskud fra bestyrelsen i FDF Tranbjerg: 9.320 kr.

  • Samlet støtte i alt: 91.000 kr.

De nye, reducerede deltagerpriser

Herunder kan I se de nye priser for restopkrævningen. Da I allerede har betalt et depositum på 500 kr. ved tilmelding, er det kun beløbet i kolonnen "Ny pris", der mangler at blive betalt.

DeltagergruppePris før tilskudNy pris (restopkrævning)
Børn 0-1 år0 kr.0 kr.
Børn 2-4 år750 kr.0 kr.
Børn 5-8 år1.500 kr.0 kr.
Børn 9-17 år2.900 kr.400 kr.
Forældre (familielejr)2.900 kr.400 kr.
Ledere & medarbejdere2.900 kr.0 kr.

Sådan betaler du restbeløbet

Det er kun børn mellem 9-17 år samt forældre på familielejren, der skal betale en restbetaling. Restbetalingen skal ske via Medlemsservice senest den 1. juli 2026 kl. 23.59 på dette link: https://medlem.fdf.dk/member/event/id/250

Vejledning til tilmelding:

  • Børn 9-17 år: Log ind i Medlemsservice som tilmelder (f.eks. mor eller far). Vælg det barn, du er ved at tilmelde til restbetalingen. Angiv derefter, at barnet skal bo på kredspladsen/i seniorlejren. Prisen bør herefter være 400 kr. ved afslutningen af tilmeldingen.

  • Forældre i familielejren: Log ind som den forælder, der skal med på lejren. Vælg et af dine børn, der skal med i familielejren (det er underordnet hvilket af børnene, du vælger). Angiv derefter, at barnet/du skal bo i familielejren. Prisen bør herefter være 400 kr. ved afslutningen af tilmeldingen.

Vigtigt: Når du har gennemført denne tilmelding, har du betalt for din egen deltagelse som forælder. Der skal ikke betales yderligere for børnenes deltagelse i familielejren.

Bemærk: Hvis prisen ikke ender på 400 kr., er der noget galt. I så fald skal I ikke gennemføre tilmeldingen, men i stedet kontakte Mads med det samme.

Brug for hjælp?

Hvis der opstår problemer i Medlemsservice, kan I kontakte Mads på telefon 28 96 76 88 eller mail kasserer@fdfvibyj.dk

Det er en mærkbar nedsættelse, som vi håber spreder glæde i de små hjem. Vi glæder os helt vildt til at drage mod landslejren sammen med jer alle!

De bedste hilsner

Bestyrelsen og Landslejrudvalget

Pris

Pris: 0,00

Deltager

Spørgsmål

Deltagertype *



Hvor

Friluftscenter Sletten
Bøgedalsvej 16
8680 Ry
Danmark

Hvornår

Fra 09-07-2026 09:00
Til 17-07-2026 16:00

Arrangør

FDF Viby J
28967688
kasserer@fdfvibyj.dk