Juleafslutning i FDF Herlev
24-11-2025 17:30 til 24-11-2025 19:00
Vær med til at slutte FDF-sæsonen af med bankospil, æbleskiver, saftevand – og god gløgg til de voksne. Det foregår mandag d. 24. november kl. 17.30-19.00.
Vi spiller to bankospil med lækre gevinster for 1, 2 og 3 rækker samt sidegevinster. Og vi spiller selvfølgelig i et tempo, så alle kan være med! I pausen er der saft, gløgg og æbleskiver – og måske en smagsprøve på børnenes hjemmebag.
Bankopladerne sælges for 10 kr./stk. (MobilePay eller kontantbetaling)
Forældre, søskende og bedsteforældre er velkomne. Og børn er også meget velkomne alene, hvis resten af familien er forhindret!
Af hensyn til indkøb og bordopstilling beder vi om tilmelding senest mandag den 17. november.
Vi glæder os til at slutte sæsonen godt af og ønske hinanden en god jul!