Økseløb for pilte og opefter

07-09-2024 09:00 til 08-09-2024 11:30

D) Pilt 1 - Alder svarer til skolens 3. klasse E) Pilt 2 - Alder svarer til skolens 4. klasse F) Væbner 1 - Alder svarer til skolens 5. klasse G) Væbner 2 - Alder svarer til skolens 6. klasse H) Seniorvæbner 1 - Alder svarer til skolens 7. klasse I) Seniorvæbner 2 - Alder svarer til skolens 8. klasse J) Senior - Alder svarer til 9. klasse til 18 år K) Leder
På årets Økseløb skal vi være vikinger!

Hvert år mødes alle spejdere og FDF'ere i Vordingborg Kommune for at få afgjort hvem der er bedst til at samarbejde om at løse en række opgaver. Økseløbet har altid et tema som afspiller sig i opgaverne og i år er det vikinger og de gamle guder. Man får et mærke til skjorten for at have deltaget. 

Piltene og væbnerene går rundt på et løb om lørdagen. Seniorvæbnerene og seniorerne skal bygge en lejr som deres aktivitet. Vi overnatter alle på økseløbet; pilte, væbnere og lederne i telt og de store i deres selvbygget lejr :) 

Mødetid: Vi mødes lørdag kl.9.00 på samlingsstedet og tjekker vores hold ind inden kl.09.30 eller 10.00 (afhænger af aktivitet) hvor det går i gang

Sluttid: Økseløbet slutter kl.11.00-11.30 søndag, hvor der er præmieoverrækkelse. Man må selvfølgelig også gerne som pilt eller væbner deltage lørdag og så tage hjem efter løbet (dvs. ikke overnatte), så slutter det lørdag kl.16.30-45.

Samlingssted: På fodboldbanen på bagsiden af Svend Gønge-skolen, SFO Gøngehuset, Sværdborgvej 7, Lundby. Denne dag kaldet Øksedal i ægte Vikingestil :)

Løbsområde: Omkring Svend Gønge-skolen og Gamle Lundby.

Konkurrence: Pilte og væbnere deltager som Hirdmænd og kan vinde en økse for at løse opgaver samt en turn-out pris for sammenhold og være god til at melde fra og til post. 

Seniorvæbnere og seniorer op til 25. år deltager som Trælle eller Høvdinger og kan vinde en økse eller tvejen for at bygge lejrplads, lave mad og deltage i aften/natte aktivitet samt en turn-out pris for sammenhold og være god til at melde fra og til post. 

Pilte til seniorer (og ledere) medbringer: En turtaske med madpakke til frokost + drikkelse til lørdagen, gode travesko, uniformen i orden med lommeorden og påklædning til vejret, lygte med nye batterier og kompas. Derudover personligt grej til overnatning.

Det koster 50 kr. at deltage og sidste tilmelding er den 30. august. 


Pris

Pris: 50,00

Tilmeldinger

12 tilmeldinger

Hvor

Svend Gønge Skole
Sværdborgvej 7
4750 Lundby

Hvornår

Fra 07-09-2024 09:00
Til 08-09-2024 11:30

Arrangør

FDF Ørslev-Vordingborg
21491553
Formand@fdfoerslev-vordingborg.dk