Kursus for nye og kommende ledere, Landsdel 7

26-10-2023 18:00 til 26-10-2023 21:00

Kursus for nye og kommende ledere henvender sig til voksne, som er nye i rollen med at have ansvar for aktiviteterne for kredsens børn og unge. Det kan både være voksne, som for nyligt er blevet en del af kredsens lederflok og ikke har en lang FDF-baggrund, og unge ledere, som er opvokset i kredsen, men er nye i rollen som leder med ansvar for et børnehold. 

Til kurset møder du nye ledere fra andre kredse og du får mulighed for at lære mere om 'det store FDF' udenfor din egen kreds. Samtidig får du viden om FDFs historie, værdigrundlag og de mange områder i FDF, som du kan engagere dig i og få indflydelse på. Vi åbner med andre ord organisationen op og giver dig mulighed for at reflektere over din egen ledergerning og ønsker for dit frivillige engagement - og spejle dig i andres.


Om kurset

Målgruppe: Seniorer og voksne, som er nye i FDF.
Sted: FDF Benløses Kredshus, Benløse By 32, 4100 Ringsted. 

Hvor

FDF Benløse, Benløse By 32, 4100 Ringsted

Hvornår

Fra 26-10-2023 18:00
Til 26-10-2023 21:00

Arrangør

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF
33136888
FDF@FDF.dk