Puslinge og tumlige sommerlejr | FDF

Puslinge og tumlige sommerlejr

07-06-2025 14:00 til 09-06-2025 10:00

(-sidste år i bhv.-mini DUS) Puslinge 1. års (0. kl.) Puslinge 2 års (1.kl.) Tumlinge 1 års (2.kl.) Tumlinge 2 års
Vi inviterer jer til en fantastisk sommerlejr, hvor vi sammen skal skrive vores helt eget eventyr, som vi selv skal være hovedpersoner i.

Vi skal hygge, lege og opleve en pinse fyldt med sjove aktiviteter og uforglemmelige oplevelser! 

Vi skal bo i hytten, Skrænten, Gultentorpvej 40A, 9260 Gistrup

Vi mødes ved Skrænten lørdag d. 7/6 2025 14:00. Forældre hjælper børn med at finde en køje og rede seng. Lejren slutter mandag d. 9/6 2025. I er velkomne kl. 10:00, hvor børnene vil vise jer lejren, I må køre hjem når vi har taget flaget ned ca kl 10.30.

Pris; 250 kr., forældrehjælpere (tanter og onkler) og ledere 100 kr.

Tilmelding sker på medlem.fdf.dk/events senest 26/5

Men vent, der er mere! Vi har brug for hjælp! Vi søger forældre til at assistere med forskellige opgaver under vores sommerlejr. Du kan blive køkkentante eller hjælpe med aktiviteterne, eller måske bage lækre boller eller kager hjemmefra. Vil du være med? Tilmelding sker som en del af børnenes tilmelding.

🌟 Vi glæder os til at se jer🌟

Pakkeliste:

⚪ FDF skjorten - Den har du selvfølgelig på ved afrejsen / ankomst ☺
⚪ Sovepose eller dyne ⚪ Hovedpude ⚪ Sovedyr  ⚪ Nattøj 
Lagen til voksenmadras (skal medbringes)  ⚪ Toiletgrej ⚪ Tandbørste 
⚪ Tandpasta ⚪ Kam/børste ⚪ Solcreme ⚪ Læbepomade ⚪ Håndklæde 
⚪ Lommelygte / Pandelampe ⚪ Snavsetøjspose ⚪ Sommerhat 
⚪ Jakke/vindjakke ⚪ Regntøj ⚪ Gummistøvler ⚪ Ekstra sko /sandaler 
⚪ Varm trøje/sweater/fleecetrøje ⚪ Lange bukser x 3⚪ T-shirt x 3 
⚪ Undertøj x 3 ⚪ Strømper x 3 ⚪ Shorts/kjoler 

Medbring ikke elektronik, heller ikke telefoner. Børnene kan ringe fra en leders telefon, hvis det bliver nødvendigt.


Forældrehjælper/ Tanter og onkler

En tante eller onkel er en voksen medhjælper på en lejr. Det er typisk forældre til lejrdeltagere, som primært laver mad til lejrdeltagerne, men også giver en hånd med at sætte plaster på, gøre rent, stå post på et løb eller hvad der ellers opstår af småopgaver. En tante/onkel er også en omsorgsperson, som kan give et barn en lille pause, rense et sår eller hælde en kop kaffe op til en træt leder.

De ekstra voksne gør, at lederne kan være koncentrerede om børnene hele dagen uden også at skulle sørge for det praktiske. På weekender og lejre for de ældste børn er der sjældent behov for tanter/onkler, men på lejre for de yngste og sommerlejre har vi altid brug for en ekstra hånd.

Hvorfor være tante eller onkel?

Fordi du har lyst, og fordi I som forældre er en vigtig del af kredsens liv.

Nogle forældre tager med, fordi de har lyst til at opleve FDF-livet og en sommerlejr indefra. Andre forældre tager med, fordi deres barn ikke tør tage af sted selv, eller fordi der er en historik med hjemve.

Vi er altid glade for ekstra hænder, og det er tilmed også rigtig hyggeligt at være på lejr sammen.

Skal børnene ikke hjælpe?

Jo, på de fleste lejre har børnene tjanser, hvor de løser praktiske opgaver tilpasset deres alder. For de yngste er det som regel borddækning, afrydning og opvask, de ældre børn deltager også i madlavning, rengøring, brændehugning o.lign.

På nogle lejre vælger lederne, at der skal bruges mere tid på programmet frem for praktiske opgaver, og nogle gange er det ikke praktisk muligt at have børn med i køkkenet.

Børneattester

Kredsens regler siger, at både tanter og onkler, lige som lederne skal udfylde børneattest inden deltagelse på lejren. Der skrives under på, at landsforbundet må få kontrolleret personens straffeattest for børnerelaterede domme.


Pris

Pris: 250,00

Tilmeldinger

28 tilmeldinger
Log ind for at se deltagere

Hvor

Skrænten
Gultentorpvej 40A
9260 Gistrup
Danmark

Hvornår

Fra 07-06-2025 14:00
Til 09-06-2025 10:00

Dokumenter

Arrangør

FDF Storvorde-Sejlflod
22421764
hib44@hotmail.com