Seniorkursus Sletten (P24)

27-03-2024 14:00 til 01-04-2024 11:00

Seniorkursus - et fællesskab for livet

Hej! Er du klar til at tage på seniorkursus til påske? Har du mod på at kaste dig ud i nye oplevelser, venskaber, fællesskaber og læring? På Seniorkursus Sletten kan du finde dét og meget mere.

Til påske åbner Slettens store fællesskab igen op til nye oplevelser, lærdom, sjov og magi sammen med flere hundrede FDFere – og vi håber, at du også vil være med!

På Seniorkursus Sletten bliver du en del af et fællesskab, hvor vi lærer os selv bedre at kende i mødet med andre. Vi finder vores egne styrker og bliver bedre til at håndtere vores udfordringer. Vi hjælper hinanden, når noget kan være svært, og overvinder vores fælles modgang. Når du træder ind på Sletten – der hvor asfalt bliver til grus – får du lov til at være, lige præcis som du er.

På kurset står næsten 100 frivillige voksne klar til at skabe en oplevelse, som du sent vil glemme. De gør det, fordi de ikke kan lade være. Fordi de har noget på hjerte, som de gerne vil give videre til netop dig. Hver og en af dem hører til i det fællesskab, som opstår, når vi lærer sammen, bygger videre på hinandens idéer, skaber noget nyt og mødes i de stunder og traditioner, som mange før os har været en del af. Det fællesskab håber vi, at du også vil være en del af.

Når du har været igennem et kursus på Sletten, er vi sikre på, at du er blevet en bedre udgave af dig selv. At du har fundet ud af noget mere om dig selv og menneskene omkring dig. At dit ståsted er blevet en lille smule stærkere. Uanset om det er første gang, du skal med eller om det er sidste gang, du kan være med, er vi sikre på, at Seniorkursus Sletten er noget, du godt kan glæde dig til!

På vegne af alle medarbejderne på FDF Seniorkursus Sletten

Morten Overgaard og Jeppe Sølvberg Strauss
Kursusledere

 

Kursusledelsen
Jeppe Sølvberg Strauss
Tlf.: 23846424
Mail: jss@fdf.dk

Morten Overgaard
Tlf.: 51261356
Mail: mo@fdf.dk

 

Du finder kursusindbydelsen her

 

Hjælp vedr. valg af betaler:
Faktura til: *kreds* bruges hvis kredsen betaler for dit kursus.
Betal nu (med betalingskort) bruges hvis du selv skal betale for dit kursus eller har en specifik aftale med kredsen om at lægge pengene ud.
Anden: bruges kun efter aftale med FDFs Forbundskontor.


Pris

Pris: 2.743,00
Rejseudgifter kompenseres med kr 0,91 per kilometer.

Hvor

Friluftscenter Sletten
Bøgedalsvej 16
8680 Ry

Hvornår

Fra 27-03-2024 14:00
Til 01-04-2024 11:00

Arrangør

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF
33136888
FDF@FDF.dk