Sommerlejr 2025 på Jomsborg
12-07-2025 10:00 til 18-07-2025 15:30
Årets sommerlejr med FDF F4 forgår traditionen tro på Jomsborg, der er ejet af FDF-kredsene på Frederiksberg i fællesskab. Jomsborg er på ca. 13 tønder land, der indeholder mere end 200 meter skøn og badevenlig strand, to velholdte kæmpehøje, fodboldbane, flere bålpladser, minigolfbane og masser af skov.
Sommerlejren er for børn og unge i alderen 5-18 år samt ledere og seniorer og forældre. Venner og veninder til medlemmer i FDF F4 er altid velkommen til at deltage.
Lejren starter lørdag den 12. juli kl. 10.00, hvor vi mødes ved FDF F4. Herfra kører vi fælles i bus til Jomsborg, hvor vi vil blive opdelt i både sovesale og bordhold, inden resten af ugen byder på:
- Leg og konkurrencer
- Dagsløb og måske natløb
- Konkurrencer og udfordringer
- Bålhygge og aftenunderholdning
- Venskaber og måske lejrkærester
Lejren slutter fredag den 18. juli, hvor forventet hjemkomst er kl. 15.30 ved FDF F4.
Lejrprisen er 900 kr., der udover fantastiske oplevelser og spændende historier over syv dage også omfatter en lejr T-shirt, aktiviteter, forplejning, lommepenge til slikbiks, overnatning og nye venskaber.
Tilmeldingsmeldingsfristen er onsdag d. 2. juli 2025.
Der vil ca. 10 dage før afgang blive udsendt et deltagerbrev indeholdende de sidste praktiske informationer samt bagageliste til brug for pakning af tøj og andet habengut.