Væbnermesterskabet 2025 - Finalen | FDF

Væbnermesterskabet 2025 - Finalen

28-05-2025 19:00 til 01-06-2025 13:00

2. Pilte (4. klasse) 1. Væbnere (5. klasse) 2. Væbnere (6. klasse) 1. Seniorvæbnere (7. klasse) 2. Seniorvæbnere (8. klasse) Senior

Netdelen og forberedelsen til årets finale til væbnermesterskabet (VM) er godt i gang. 

Det er nu tid til at tilmelde sig finalen. VM's finale afholdes som en konkurrence for FDF'ere fra hele landet, der mødes i København, hvor de enkelte patruljers hold tager ud i det københavnske S-togsnet for at løse en række udfordrende og sjove poster. Derudover bliver konkurrencedagene krydret med sjove oplevelser, lejrbål, underholdning, og generel hygge med alle vennerne fra FDF! 

Vi har, i K19, stolte traditioner for at deltage (og blande os i topplaceringerne) på VM, og vi håber at se så mange af jer i Kristi himmelfartsferien!

Prisen for at deltage på finalen er 800 kr., og det dækker deltagerbetaling, forplejning, transport etc.

Igen i år har vi behov for at I forældre hjælper med det praktiske omkring madlavning og transport af maden til VM-pladsen (se mere i selve tilmeldingen). Vi håber at I vil sætte mange krydser, så det er nemt for os at planlægge.

Væbnermesterskabet foregår fra onsdag d. 28. maj til søndag d. 1. juni. Vi mødes ved Vanløse Kirke kl. 19:30 om onsdagen, og vi er tilbage igen ved kirken søndag omkring kl. 14:00.

Tilmeldingen er åben til og med 30. april, men det er bare med at få tilmeldt sig så hurtigt som muligt.

Det er kredsens politik at ingen skal forhindres i at deltage pga. økonomi, hvis økonomien er en udfordring for jer så kontakt kasserer@fdfk19.dk, så prisen kan tilrettes INDEN inden I betaler (men udfyld blot tilmelding).​

Pris

Pris: 800,00

Hvor

FDF K 19 - Vanløse
Ålekistevej 156
2720 Vanløse
Danmark

Hvornår

Fra 28-05-2025 19:00
Til 01-06-2025 13:00

Arrangør

FDF K 19 - Vanløse
kasserer@FDFk19.dk