Væbnermesterskabsfinale i København | FDF

Væbnermesterskabsfinale i København

28-05-2025 16:00 til 01-06-2025 12:00

FDF Agedrup Væbner Seniorvæbner / Senior

Kære væbner, seniorvæbner og seniorer

Så venter finalen på væbnermesterskabet lige rundt om hjørnet. Vi skal til København i Kr. Himmelfartsferien, dvs. fra d. 28. maj – 1. juni. Finalen er 5 dage med højt tempo rundt i København, hvor patruljerne skal suse rundt med offentlige transport (S-tog, Bus, Metro) for at finde de mange poster som er spredt ud over byen. Vi regner med at sende ca. 25 mand afsted fra kredsen, og du har derfor mange af dine FDF-venner at dele oplevelsen sammen med. Finalen er for alle deltagende patruljer i hele landet og vi bliver ca. 1600 deltagere.

Vi slår lejr ved Malmerparken i Skovlunde, og herfra går vi på opdagelse rundt i København, når vi skal løse kryptiske koder og lave sjove knob – eller noget helt andet. Vi har madpakker med rundt til frokost, og aftensmaden foregår enten på pladsen eller andre spændende steder.

Vi kører med Flixbus frem og tilbage til København, og køber billetter når vi ved hvor mange der skal med. Vi kan derfor ikke sige præcis hvilke tidspunkter vi starter og stopper – den info kommer så snart vi har sikret os billetterne.

Programmet for turen

·       Onsdag d. 28. maj – afgang Odense ca. kl. 16

·       Torsdag d. 29. maj – aktiviteter rundt i København

·       Fredag d. 30. maj – aktiviteter rundt i København 

o   FDF Agedrup tager på Bakken om aftenen

·       Lørdag d. 31. maj – aktiviteter rundt i København

·       Søndag d. 1. juni – præmieoverrækkelse og pakning, ankomst Odense ca. kl. 16

Turen koster 750,- kr. og indbefatter:

·       Transport til/fra København

·       Transport rundt i København

·       Mad/drikke

·       Turarmbånd til Bakken fredag eftermiddag/aften.

Ud over dette, vil lidt lommepenge til snack nok være kærkommen.

Mvh
Lederne.



Pris

Pris: 750,00

Hvor

FDF Agedrup
Brolandvej 12D
Bullerup
5320 Agedrup
Danmark

Hvornår

Fra 28-05-2025 16:00
Til 01-06-2025 12:00

Arrangør

FDF Agedrup
info@fdf-agedrup.dk