KursusSTART Rysensteen - Uge 7 (2024)

12-02-2024 14:30 til 16-02-2024 10:30

Nu sker det noget vildt fedt! For nu er du startet i 7. eller 8. klasse, og dermed kan du starte dit kursusliv i FDF.

Det første kursus, du kan komme på, er KursusSTART, som er designet til at give dig den bedste første kursusoplevelse, så du bliver helt vild efter at komme af sted på flere kurser. KursusSTART giver dig nyttig viden om FDF og præsenterer dig for alt det FDF, der sker uden for din egen kreds - og klæder dig på til at blive assistent hjemme i kredsen. KursusSTART er en sjov lejr og et sted, hvor du bliver klogere på dig selv - og sammen med en flok unge som dig selv får du et nøje planlagt kursus, fyldt med nye venskaber og oplevelser, du vil huske.

Oplevelser, viden og alt det andet
På KursusSTART er alle deltagere samlet i én gruppe. Der er program med oplevelser for enhver smag, der spænder fra fx løb, leg og ballade til drama, grin, sang og musik. Der er rum til samtaler om livets store spørgsmål, tro og eksistens. KursusSTART indeholder den vigtige grundlæggende FDF-viden om FDFs ambition, værdier og pædagogik. Selvom der er program hele dagen, er der også planlagt tid til hygge, leg og eventyr i mørket, ligesom madlavning, rengøring og opvask er opgaver, vi deles om.

Tryghed og de bedste venner
KursusSTART er et lille kursus med fokus på tryghed, så alle får en god oplevelse. Du lærer de andre deltagere rigtig godt at kende, og flere vil du møde igen, næste gang du deltager på et kursus eller arrangement i FDF.

Kursus for første gang
KursusSTART er dig, der ikke har været på kursus før, og du kan derfor kun deltage én gang. Til gengæld kan du bagefter deltage på et væld af andre kurser i FDF.


Kursusindbydelse
Du finder kursusindbydelsen her.  
 
 
Kursusledelse
Jesper Nord 
Mail: jesper@nord.dk 
Tlf.: 60 37 25 22 

Sarah Amfelt
Mail: sarahamfelt@fdf.dk 
Tlf.: 30 26 95 92
 
Hjælp vedr. valg af betaler
Faktura til *kreds* bruges hvis kredsen betaler for dit kursus 
Betal nu (med betalingskort) bruges hvis du selv skal betale for dit kursus eller har en specifik aftale med kredsen om at lægge pengene ud 
Anden: bruges kun efter aftale med FDFs Forbundskontor


Pris

Pris: 1.895,00
Rejseudgifter kompenseres med kr 0,69 per kilometer.

Pladser

Antal pladser: 40
Ledige pladser: 20

Hvor

Rysensteen
Rysensteensgade 3, st.
1564 København V

Hvornår

Fra 12-02-2024 14:30
Til 16-02-2024 10:30

Arrangør

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF
33136888
FDF@FDF.dk