Klinteborg 2025 | FDF

Klinteborg 2025

28-06-2025 09:30 til 12-07-2025 11:30

Numlinge Puslinge 1. Puslinge (Sidste år i børnehaven) 2. Puslinge (0. klasse) 1. Tumlinge (1. klasse) 2. Tumlinge (2. klasse) 1. Pilte (3. klasse) 2. Pilte (4. klasse) 1. Væbnere (5. klasse) 2. Væbnere (6. klasse) 1. Seniorvæbnere (7. klasse) 2. Seniorvæbnere (8. klasse) Senior Senior 2023 Senior 2024 Senior - efterskole Senior 2022 Ledere uden klasse Klinteborg-medarbejdere Kun Klinteborg-deltager

Hej forældre og børn i K 19 - Vanløse

Lederne er i gang med planlægningen af dette års sommerlejr på Klinteborg, som i år ligger i uge 27 og 28, fra den 28. juni til den 12. juli.

Man kan deltage i første uge (uge 1), anden uge (uge 2) eller begge uger.

For at vi kan komme af sted, har vi brug for jeres hjælp! Der kræves frivillige voksne til at hjælpe med opgaver på lejren, mens lederne laver aktiviteter med alle børnene. Disse opgaver inkluderer madlavning, let oprydning og andre praktiske opgaver. Vi skal i gennemsnit bruge 2 voksne pr patrulje. Voksne på klinteborg indgår selvfølgelig alle i det hyggelige voksenfællesskab!

I den forbindelse holder vi et forældremøde den 20/2 klokken 18:30-19:00. Det foregår i Kredsens lokaler, Ålekistevej 156.

Hvis vi ikke i fællesskab kan samle nok frivillige, kan vi dog være nødsaget til at annullere nogle af de mange børnetilmeldinger vi får, hvilket vi helst vil undgå. Pengene ved en annullering fra vores side vil naturligvis blive tilbageført.

Hvis du gerne vil med som frivillig, men ikke har været med før, skal du lige oprettes først, så tøv ikke med at skrive til kasserer@fdfk19.dk så du kan blive oprettet i systemet.

Meld dig selv og dit barn til hurtigt, da vi de sidste par år har oplevet at måtte lukke for tilmeldingen i uge 1 pga. højt deltagerantal. Når pladserne i uge 1 måtte være opbrugt, etablerer vi en venteliste for dem, der ikke nåede at tilmelde sig denne uge, hvis nogen skulle framelde sig.

Det er kredsens politik at ingen skal forhindres i at deltage pga. økonomi, hvis økonomien er en udfordring for jer så kontakt kasserer@fdfk19.dk så prisen kan tilrettes INDEN inden I betaler, men udfyld blot tilmelding.

Har du spørgsmål til lejren eller tilmeldingen, kan du spørge dit barns leder, eller ringe/skrive til Charlotte på 25659263 / charlotte@strandkaer.dk

Vi håber at se dig på Klinteborg i år.

BEMÆRK DER ER LUKKET FOR TILMELDINGER I 1. UGE UDEN SÆRLIG AFTALE!


Mange hilsner,

Lederne i FDF K 19 - Vanløse

Pris

Pris: 900,00

Hvor

Klinteborg
Ribsvej 9
Ordrup
4540 Fårevejle
Danmark

Hvornår

Fra 28-06-2025 09:30
Til 12-07-2025 11:30

Arrangør

FDF K 19 - Vanløse
kasserer@FDFk19.dk