Væbnermesterskabet - Finalen | FDF

Væbnermesterskabet - Finalen

17-05-2023 19:30 til 21-05-2023 14:00

Ledere o. 30 år Ledere o.30 m. kontingentbetaling Ledere u.30 lederkontingent Ledere u.30 m. kontingentbetaling Senior Seniorvæbner (1. års) Seniorvæbner (2. års) Væbner (1. års) Væbner (2. års)
Finalen til væbnermesterskabet 2023!

Der er ikke længe til, at væbnermesterskabet kulminere i den vilde Finale, hvor vi skal dyste mod alle de andre patruljer. Finalen bliver fuld af fællesskab, udfordringer og nye venner fra hele landet, og vi lover et program spækket med nye oplevelser. På Finalen deltager kredsen med tre hold.


Mad

Der vil i løbet af lejren være brug for, at forældre på skift bringer aftensmad ud til os. Mængden af mad der skal laves afhænger af antal tilmeldte, men allerede nu kan man forvente mad til ca. 17 personer. Man bestemmer helt selv hvilken mad man kommer med. Husk at medbringe kassebon, så beløbet kan blive betalt med det samme. Dagene bliver fordelt efter tilmeldingsfristen. Hvis I kan hjælpe med madlavning, så marker i tilmeldingen.

Hver dag er vi tilbage på lejrpladsen igen ca. kl. 18.30, så det vil være super rart at I er klar med maden på det tidspunkt. Der vil være en leder til at tage imod jer.


Kørsel til og fra lejren

Vi starter og slutter i Kernehuset, og der vil derfor være brug for hjælp til kørsel til og fra lejren. Vi kører fra Kernehuset kl. 19.30 onsdag d. 17. maj og har igen brug for kørsel fra lejren ca. kl. 12.00 søndag d. 21. maj. Vi forventer derfor at være i Kernehuset igen kl. 12.30.


Lommepenge

I løbet af Finalen vil der være en god ide at have lidt lommepenge med – vi kommer forbi flere butikker og iskiosker undervejs, og hvis vi får samme vejr som de sidste 2 år, vil det være rart med en is. Det vil også være muligt at købe VM-mærket til sin FDF-skjorte undervejs. Vi anbefaler 100 kr. i lommepenge.


Pakkeliste

  • Personligt udstyr (incl. toiletgrej, spisegrej, solcreme)
  • Godt fodtøj til at gå i (der bliver gået meget på asfalt)
  • Skiftesko (til adventurerace og andre våde poster)
  • Regntøj
  • Gummistøvler
  • En lille rygsæk
  • Drikkedunk
  • Sovepose og liggeunderlag
  • Badetøj, håndklæde.
  • Lommelygte eller pandelampe
  • Forældreunderskrift på, at man kan svømme 200 meter (er påkrævet for at deltage i sejladsaktiviteter, det er patruljelederen der står for at sikre dette)

Praktiske informationer

Hvornår: Onsdag d. 17. maj til søndag d. 21. maj 2023 (Kristi himmelfartsferien)

Hvem er med: Væbnere, seniorvæbnere, seniorer og ledere fra hele landet

Hvor: FDF VM-pladsen, Kræmmerstien 1, 2740 Skovlunde

Pris: 450 kr.

Mødested og tid: Kernehuset, kl. 19.30

Tilmeldingsfrist: Torsdag d. 20. april


Spørgsmål: Spørgsmål kan stilles til:
David (30959453, davidlykke@hotmail.com)


Du kan altid læse mere om væbnermesterskabet på https://mesterskabet.dk/ og se billeder fra tidligere finaler på deres facebook-side.

Pris

Pris: 450,00

Hvor

FDF Bagsværd-Stengård
Vadstrupvej 27
2880 Bagsværd
Danmark

Hvornår

Fra 17-05-2023 19:30
Til 21-05-2023 14:00

Arrangør

FDF Bagsværd-Stengård
72201937
fdf-bagsvaerd-stengaard@FDF.dk