Sommerfest 2026 | FDF

Sommerfest 2026

15-06-2026 17:00 til 15-06-2026 19:30

FDF Aalborg 8 Nr. Tranders
Kom med til vores fælles sæsonafslutning. Det er både hyggeligt og godt at ses på tværs af familierne.

Sommerfest og årsmøde i FDF Aalborg 8 Nr. Tranders

Mandag den 15. juni 2026 kl. 17.00-19.30 i Kirkecenteret

Vi tænder op i grillerne, så der er klar til fællesspisning for alle kredsens medlemmer, forældre, søskende og kredsens lederne.

Program
17.00-18.00 Velkomst, grill-selv og fællesspisning
18.00-19.00 Årsmøde for de voksne og leg for børnene
19.00-19.30 Uddeling af lodseddelmærker samt fælles afslutning

Alle medbringer: Mad til egen familie samt service til eget brug. Der er grill tændt, men ikke mulighed for at købe mad til grillen.

Der serveres vand, kaffe, te og lidt sødt. Sodavand sælges.

Efter spisning vil kredsens ledere lave aktiviteter med børnene, imens børnenes forældre samt medlemmer over 15 holder årsmøde ud fra denne dagsorden.

Dagsorden til Årsmødet 2026
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Orientering om bestyrelsens arbejde og kredsens liv
4. Fremlæggelse af regnskab for 2025 og budget for 2026
5. Valg til kredsbestyrelsen og suppleanter hertil
6. Valg af revisor og revisorsuppleant
7. Eventuelt 

Bestyrelsen bidrager med at vedligeholde kredshuset, afvikle arrangementer som julefest og sommerfest, give feedback til lederne, skrive fondsansøgninger, stå for kredsens økonomi mm. Ingen skal kunne det hele, men vi har brug for et mix af kompetencer. Overvejer man at stille op og ønsker nærmere, kan man kontakte bestyrelsesformand Mads Birk Saabye på tlf. 51880223.

Tilmelding: Arrangementet er gratis, men for at vi kender deltagerantallet, bedes I tilmelde jer senest 10. juni. 

Med venlig sommerhilsen

Lederne og bestyrelsen i FDF Aalborg 8 Nr. Tranders



Hvor

Nr. Tranders Kirkecenter
Lemvigvej 100
9220 Aalborg Øst
Danmark

Hvornår

Fra 15-06-2026 17:00
Til 15-06-2026 19:30

Arrangør

FDF Aalborg 8 Nr. Tranders
42521545
fdfkassereraalborg8@gmail.com