Kredsens Dag 2026
26-09-2026 09:30 til 27-09-2026 14:00
Ledere i FDF Gadstrup-Snoldelev Bestyrelse i FDF Gadstrup-SnoldelevHej alle
Så er det snart tid til Kredsens Dag 2026.
Bestyrelsen glæder sig til en weekend, hvor vi får god tid til at være sammen, få snakket om de ting, der betyder noget for vores kreds og selvfølgelig også hygge os og have det sjovt.
Vi er en lille kreds, og vi kan ikke nå eller være med til alt. Derfor skal vi bruge weekenden på sammen at kigge på:
Hvilken kreds vil vi gerne være og hvad vil vi bruge vores tid og kræfter på?
Lørdag får vi besøg af Annette, foreningsudvikler fra Forbundet, som skal hjælpe os med at finde et fælles ståsted. Derudover skal vi kigge på vores fælles rammer og forventninger og begynde at få 2027 på plads. Og så skal vi selvfølgelig også finde vinderne af Det uofficielle kredsmesterskab 2026 🏆
Søndag følger vi op på mærkepolitikken, får styr på årshjulet for 2027 og samler op på, hvad vi skal arbejde videre med.
Inden weekenden skal I læse Kredshåndbogen igennem. I behøver ikke nærlæse den, men læs den med blik for, om der er noget, der virker uklart, mangler eller ikke længere passer til den måde, vi gør tingene på i kredsen. Tag jeres tanker og kommentarer med.
Læs gerne Bilag 7 ekstra grundigt. Det tager vi fat på sammen og ser på, om det afspejler de rammer og forventninger, vi gerne vil have til hinanden som ledere og bestyrelse.
Vi kommer ikke til at gennemgå hele Kredshåndbogen sammen på weekenden. 😅 De input, der kommer til den øvrige håndbog, samler vi sammen, så bestyrelsen kan arbejde videre med dem efterfølgende.
Vi overnatter sammen, og I vælger selv, om I vil sove inde eller ude, så pak sovegrej efter, hvad I har mest lyst til. Lørdag aften er der fælles hygge, og alle må meget gerne byde ind. Har du en sjov leg, et lille indslag, et spil eller andet, der kunne give lidt grin, så tag det endelig med 😄
Ellers skal I egentlig bare komme med jeres tanker, holdninger og lyst til at være med. Bestyrelsen kommer ikke med en færdig plan for, hvordan vores kreds skal se ud fremover. Det er vores kreds, og retningen skal vi finde sammen.
Vi glæder os til en hyggelig, sjov og forhåbentlig også rigtig god og givende weekend sammen med jer!
Bestyrelsen